Premieresejr til Serie 1 holdet

Træner Ronni Schwartz og hans hold var inden debutkampen i Serie 1 mod Sanderum spændte på om vi kunne holde niveauet fra sidste sæson, hvor vi ganske suverænt tog oprykningen fra Serie 2.
Kampen blev spillet i Sanderum på deres nye kunstgræsbane og der var kick off søndag formiddag kl 11.00.
OKS bragte sig hurtigt foran ved Mads Mikkelsen og det blev også 2 - 0 efter 25 minutter ved Carsten Birk. Sanderum reducerede inden pausen, men allerede efter 6 minutter af 2. halvleg øgede Jakob Mønster til 3 - 1. Hjemmeholdet fik endnu engang reduceret, men OKS kørte en forholdsvis sikker sejr i land på 3 - 2.
Alt i alt en glimrende start på sæsonen for 2. senior.
3. senior i pokalfinale for S. 3 - S.5
Tirsdag aften var træner Nicolai Jensby og hans spillere i Allesø for at spille semifinale i den "lille" pokalturnering. 3. senior er nu i Serie 2 efter forårets oprykning, men da pokalturneringen startede var de i Serie 3 og derfor er de stadig med.
Den ordinære kamp endte med 2 - 2, hvor Patrick Madsen og Jacob Schreiner-Østerbye var målscorere for OKS. Da den forlængede spilletid ikke resulterede i flere mål, skulle de 2 hold ud i straffesparkskonkurrence. Allesø brændte 2 gange, mens OKS scorede på de første 4 forsøg og dermed var sejren i hus til stor jubel for OKSerne.
Tillykke til Jensby og holdet, der i finalen skal møde Hjallese.
Billede: Situationsbillede fra pokalkampen tirsdag aften. Foto af Bo Holst Sørensen