“Det Fede 2.0” i 2022
Siden projektet blev søsat tilbage i 2018 er der sket rigtig mange ting i klubbens arbejde med ungdomsspillere. Vi er vokset gevaldigt, vi fastholder vores medlemmer længere tid og så er vi lykkedes med at få de ældste årgange op at stå - så vi rent faktisk har hold i alle årgange.
Overgangen var hård for de etablere spillere og trænere i klubben. Projektet var båret at en stålsat bestyrelse og ambitiøse klubkonsulenter som investerede en masse både blod, sved og tårer.
Ret hurtigt viste det sig at vi fik opbygget en stor grad af både loyalitet og nysgerrighed hos de som blev og bakkede op om det nye tanker. Samtidig blev rekrutteringen af nye frivillige også meget lettere. Selvfølgelig skulle vi hele tiden justerer og gør det fortsat men sandheden er at vi fik langt nemmere ved at tiltrække forældretrænere- og ledere. En stor gruppe valgte at banke en pigeafdelingen op, ud fra klubbens retningslinjer og ambitioner omkring “Det Fede Fodboldmiljø”. En pigeafdelingen der idag er på mere end 150 spillere.
Siden 2018 og overgangen, er vi blevet nomineret til “Årets Børne- og Ungdomsklub” på Fyn 2 gang (2019 og 2021) en pris vi endda vandt i 2019.
Nu er vi så kommet et skrid videre med det vi så kalder “Det Fede 2.0”. Nu har vi gjort rigtig meget for at få en fælles forståelse og sammen fundet en rigtig god “OKS-vej” for arbejdet med de mange medlemmer. Men vi skal videre - og er rigtig godt på vej.
Vi udvikler hele tiden på “Fodboldmiljø” og er aktuelt der hvor vi også vil skabe et endnu bedre fodboldmiljø for de mest motiverede - uden at gå på kompromis med grundtankerne.
En masse nye tiltag ser dagens lys både organisatorisk såvel som sportsligt.
Vi glæder os til fremtiden, sammen.