Menu

Baggrunden for ’Det fede fodboldmiljø for alle i OKS´ I 2018

Bestyrelsen og ledelsen i Ungdomsafdelingen i OKS oplevede over en årrække udfordringer og problemstillinger ift. specielt ungdomsarbejdet som man så har drøftet klubbens samlede holdninger til og løsninger på.

 

Med baggrund i ovenstående implementerede klubbens bestyrelse “Det Fede Fodboldmiljø for alle” i sommeren 2018. Dette for at sætte en helt ny retning for ungdomsarbejdet i OKS:

 

·         Alle ungdomsmedlemmer i OKS skal have gode træningstilbud med kvalificerede trænere.

·         Alle hold i en årgang træner sammen med ét fælles træner-team.

·         Træningskvalitet, glæde, fællesskab og en legende tilgang til fodbold er vigtigere end resultater og store træningsmængder på kort sigt.

·         Så mange spillere som muligt, i så lang tid som muligt – med så stor kvalitet som muligt.

·         Gode oplevelser gennem fælles ture og arrangementer i hele årgangen opprioriteres.

Her 4 år efter er vi så i den fase vi kalder “Det Fede 2.0”. Vi er hele tiden i udvikling, men uden at gå på kompromis med de grundlæggende tanker omkring det fodboldmiljø vi vil have for alle vores medlemmer uanset ambitionsniveau eller kunnen.

 

Vi vil både de uøvede og de øvede med ambitioner og selvfølgelig vil vi vinde fodboldkampe, ingen tvivl om det, men det bliver ikke på bekostning af helheden og respekten for den enkelte.

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungerer, med de giver også info om hvordan du bruger vores hjememside, så vi kan forbedre den for både dig og for andre. Cookie på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden accepterer du vores brug af cookies.
Luk