Menu

Sportsligt setup for FA 2017

image
Bugge
26. april 2017 kl. 09:17

OKS Football Academy 2017


Dette års sportslige setup


Alle grupper træner ud fra et overordnet skema med daglige gennemgående temaer udarbejdet af OKS FA's sportslige komitée der skal sikre en rød tråd af kvalitet og glæde hos alle deltagere. Alle grupper har minimum 2 trænere. Hver gruppe har mindst én cheftræner med erfaring fra enten OKS FA eller DBU's fodboldskole. Nogle grupper har assistenter fra OKS' ungdomsafdeling (U15-U19).


U6 og U7 http://www.oks.dk/oks-fa/oks-fodbold-for-sjov-2017-for-u6-og-u7/


U8-U11 drenge er årgangsopdelt. Ved mange deltagere i en årgang deles årgangen i mindre grupper ud fra et socialt perspektiv. Dvs. at der ikke er niveaudeling ift. hvilken gruppe det enkelte barn kommer i. Football Academy er en social aktivitet med fodbolden i centrum. Der laves mange aktiviteter hvor der er fokus på drengenes individuelle udvikling. Ved øvelser hvor det giver mening at niveauopdele, deles der efter niveau på tværs af én eller flere grupper på samme årgang og/eller andre årgange.


U12-U13 Hér gentager vi successen fra sidste år. A-licenstræner Kenneth Ravnborg er ved at samle et team af trænere der ugen igennem vil gennemføre træning på et højt niveau med fodboldglæde i fokus. Teamet tæller allerede nu gengangerne fra sidste år Jeppe Grønborg (OKS U17 Anfører) og Rami Ayman (Vejle U17 liga spiller). Alle U12 og U13 spillere samles hver morgen og bliver i løbet af dagen opdelt på kryds og tværs alt efter øvelsernes formål. Der vil både være social opdeling og niveau-opdeling i løbet af hver dag.


Pigerne deles efter aldersgrupper og samarbejder på tværs af årgange for at pigerne både kan pleje det sociale og udvikle sin fodbold på hver enkelt deltagers nuværende niveau. OKS FA stiller med trænere der har erfaring med fodboldskole og pigetræning samt assistenter fra OKS ungdomsafdeling.


Målmænd. Fodboldskolen har igen i år sikret sig det bedste setup for alle de deltagende målmænd !
Deltagere på alle årgange, vil hver dag blive tilbudt målmandstræning hos det dygtige trænerteam bestående Mathias "Tiggo" Glintborg fra SFB 2. Division, Rasmus Glintborg fra SønderjyskE U19 og Jon L. Sørensen fra OKS U17. Alle med rødder i OKS.

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungerer, med de giver også info om hvordan du bruger vores hjememside, så vi kan forbedre den for både dig og for andre. Cookie på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden accepterer du vores brug af cookies.
Luk