| Heroisk indsats
|
|
Skrevet af Torsten Bargholt
Mandag, 05. september 2011 20:23 |
 |
 |
 |
|
| Her til aften spillede U21 3. kamp i turneringen, og holdet måtte på hjemmebane se sig besejret med 2-5 af et godt spillende hold fra Stjernen. Det er dejligt at se to hold, som begge forsøger at spille fodbold op ad banen, og at begge hold benytter sig af teknisk gode fodboldspillere.
Desværre må vi konstatere, at et u21-hold fra OKS stadig har meget at lære, og at den hurtige omgang med bolden er meget vigtig. Hvis vi ikke spiller i højt tempo, mister vi bolden for hurtigt, og så må vi løbe efter modstanderen hele tiden.
Men efterfølgende skal det siges, at holdet i det meste af kampen var rigtig godt med og faktisk i langt det meste af kampen viste samme niveau, som vor modstander, som rekrutterer spillere fra serie 1! Så stor cadeau til holdet for dette. Der er masser at bygge videre på.
Næste mandag spiller vi sidste kamp i turneringen i Ringe, og derefter tager vi stilling til, om det er det hele værd at have et u21-hold til foråret.
/TB |
|
| Skadet U21-hold taber
|
|
Skrevet af tb
Mandag, 29. august 2011 21:29 |
 |
 |
 |
|
| Mandag aften spillede U-21 deres anden kamp i turneringen. Efter at have vundet første kamp 5-1 skulle holdet mødet Aarslev, som ligeledes havde vundet deres første kamp.
Efter en ønskestart med en tidlig føring måtte holdet sande, at to udskiftere ikke var nok, da vi rendte ind i 3 skader i løbet af første halvleg, således vi faktisk kun spillede med 10 mand resten af kampen.
Men flot fight af holdet, som faktisk var tættere på en sejr, end vi lige troede. Men det blev til et nederlag på 4-2 til et lidt primitivt Aarslev-hold, som faktisk vandt kampen på hård fight og lange bolde. Det kan man have succes med i en kamp, hvor modstanderen ikke er fysisk stærke og på trods af, at modstanderen er en klasse bedre teknisk. På lang sigt vil vort U21-hold udvikle sig bedre end Aarslevs.
Når det så er sagt, er det en skam, at nogle af vore spillere i dag ikke ramte det niveau, som vi havde håbet. Vore førsteberøringer var under vanlig standard og vi formåede ikke at spille bolden til siden. Al for ofte mistede vi bolden i en dribling eller til en stærkere spiller.
Men alt i alt dog en godkendt indsats.
/TB |
|
|
| Storsejr til U21
|
|
Skrevet af TB
Mandag, 22. august 2011 20:45 |
 |
 |
 |
|
| OKS' U21 spillede første kamp i turneringen mandag aften.
Vi er kommet i pulje med Tved, Årslev, Ringe og Stjernen Svendborg, og lagde ud med en hjemmekamp mod Tved.
Man må sige, at vi kom godt fra start, da resultaten viste 5-1, da de 90 minutter var spillet. Men i første omgang er det ikke resultatet, der er det vigtigste, det var mere måden, der blev spillet på, der er interessant. Og det var var virkeligt interessant. Gode kombinationer, højt tempo, godt og optimistisk angrebsspil og nogle flotte mål gjorde, at vi havde afgjort kampen indenfor 30 minutter.
Stor ros til holdet, som kampen igennem stort set holdt sig til det spilkoncept, vi havde forelagt dem inden kampen. Det er altså en fornøjelse at have med fodboldspillere at gøre, der er så discilplinerede, at de holder sig til aftalerne.
Holdet bestod til aften af følgende spillere: Anders Madsen, Mersad Spahsic, Aske Nielsen, Alesander Dahlberg, Toke Gripping, Johannes V. Sørensen, Kenneth Nielsen, Markus Sommer, David Krstic, Christoffer Kjær, Krisian Kaspersen, Erik Larsen, Marcus From og Jeppe Panduro. En god blanding af DS-spillere, serie 2- og 3-spillere og U19-spillere. Det er rart at se, at der er en masse talent i ungdommen i OKS.
Næste kamp spilles mandag den 29, august kl. 18.30 i Aarslev.
/TB
|
|
| Nederlag til U/21
|
|
Skrevet af TB
Onsdag, 03. august 2011 12:17 |
 |
 |
 |
|
| U21 spillede tirsdag årets første træningskamp ude mod Marslevs serie 2-hold.
Det var første gang, at holdet er samlet til kamp og første gang, at holdet skulle spille i en forholdsvis ny taktik. Og når undskyldning nr. 3 er banens beskaffenhed kan læseren jo godt allerede her konstatere, at vi tabte. 10-1 faktisk.
En god og lærerig træningskamp for såvel trænere og spillere (og forældre)!. Vi fik set det, vi gerne ville og vi fik en masse meter i benene.
Generelt kan man sige, at alle forsøgte at gøre det, som de fik besked på, og ud fra et trænermæssigt synspunkt er det jo en fremragende ting. Det var tydeligt at se, at de fleste er ud af form....ikke kun den fysiske men også den rent spillemæssige. Det handler om at få trænet en masse bold, få løbet en masse og at bevare den optimisme, der gerne skulle være forud for sæsonen. Vi kan se, at vi har med spillere at gøre, der er trænbare, og som gerne vil lære, og som har motivationen til at blive bedre. Det er rart at vide som træner.
/TB |
|
|