Menu

Vores træner DNA

 

Som træner i OKS skal man altid prøve at efterleve følgende punkter:

Fremtoning

  • Træneren skal være iført OKS's træningstøj, til såvel træning som kampe. Det er et vigtigt signal, at man som træner fremstår med et sportsligt udseende.
  • Træneren skal bevare den værdsættende attitude i såvel sejre som nederlag.
  • Træneren skal leve op til de regler, som OKS udstikker.

Planlægning af træning

  • Træningen skal altid, så vidt muligt, være planlagt og organiseret på forhånd. Det skaber de bedste rammer for både spillere og trænere.
  • Træneren skal altid møde i god tid, så der er tid til at gøre klar til træningen og tid til eventuelle spørgsmål.
  • Øvelser skal som udgangspunkt stå klar, når spillerne ankommer til træningen hvis dette er muligt.
  • Ryd altid op efter holdet efter træningen. Hvis I f.eks. har flyttet mål skal disse sættes på plads.

Samarbejde

  • Træneren skal altid være åben for nye ideer fra spillere, medtrænere og den sportslige ledelse.
  • Træneren skal altid have den enkelte spillers udvikling og læring, samt OKS som helhed for øje fremfor for sit eget hold.
  • Træneren skal altid have en åben og ærlig dialog med forældre og øvrige omgivelser.
  • Deltage i trænermøder og andre møder, som afholdes i klubregi.
  • Forsøg altid at hjælpe en anden træner eller hold, hvis der er brug for det.
  • Vi er en klub og ikke et antal hold. Dvs. at man taler ikke om mit hold og man låser ikke spillere til et enkelt hold ud fra egoistiske tanker.

Coaching

  • Forsøg altid at få spilleren til selv at finde løsningen.
  • Dialogen skal foregå i børnehøjde.
  • Coachingen skal være motiverende.
  • Udvis engagement ved træningen, det smitter af på børnene.
  • Hvis du ikke selv skal vise, hvordan en øvelse skal udføres, så brug gerne en spiller.
  • Forklar øvelsen tydeligt og vær sikker på at alle har forstået øvelsen.