| Danmark og Simon Skrøder fik revance | ||||
|
|
Torsdag den 3. november spillede Danmarks U16 landshold revance mod Israel på udebane. Tirsdagens match var tabt med 3-0, men de danske drenge rejste sig med en 2-1 sejr, Selvom holdet var bagud 1-0. Begge mål scoret af Mathias Andersen, Brøndby Simon Skrøder var en af blot fire gengangere i start elleve. Flot af Simon der spillede en god kamp og fik 60 minutter på banen. Landstræner Thomas Frank udtalte efter kampen: ”Dejlig fortjent sejr. Vi får bygget det på, som manglede forleden, herunder dybe bolde og løb mod deres bagkæde. Vi spiller langt mere direkte, og ydermere formår vi at lukke deres omstillinger ved at positionere os godt. Vi holder fast i de gode takter omkring opbygningen af spillet og ser flotte takter her,” der selvfølgelig var glad for det danske comeback i kampen: ”Vi starter som lyn og torden og selvom vi bliver lidt rystet af deres scoring, kommer vi fint igen. Vi sætter os fuldstændig på anden halvleg og vinder fortjent. Det har været to gode kampe for årgangen og der er absolut tegning til et godt hold. Vi glæder os til at se mere fra deres side og få bygget flere lag på holdet i forhold til stilen”, slutter landstræneren. Holdet skal fra 21. januar til 29. januar 2012 deltage i Aegean Cup i Tyrkiet. OKS.dk følger op på resultaterne, forhåbentlig med Simon Skrøder på holdet. Første kamp: Tirsdag den 1. november 2011 blev en skelsættende dato for kolonihave klubben. OKS fik deres første landsholdspiller. Resultatet af medlemsboomet i ungdomsafdelingen har også været udvikling af elitespillere. Simon Skrøder fik i går debut på U16 landsholdet i Israel. Simon startede på banen, og blev skiftet ud efter 15 minutter af 2. halvleg. Desværre for Simon og Danmark tabte holdet 3-0. Der er mulighed for revance til Danmark, når der spilles endnu en kamp i morgen. OKS.DK ønsker Simon tillykken med debuten og håber, at der ligger mange landsholdskampe og venter i fremtiden. Simon spiller til daglig på overbygningsholdet Næsby/OKS i U17 divisionen. Holdet spiller på Næsby Stadion lørdag kl. 14 mod FC Sønderborg, så mød op og hep på Simon og de øvrige dygtige U17 spillere.
|









