Danish Dutch English French German Greek Italian Portuguese Serbian Spanish Turkish
OB 70 forsvarede fynsmesterskabet
Mandag, 10. oktober 2011 10:04    PDF Udskriv Email

OKS får endnu engang pokalenSøndag formiddag kl. 8.30 holdt spillerbussen klar for Manager Per Eskesen og hans trup, der som vinder af én af 4 kredse, skulle til Thurø for at forsvare sidste års fynsmesterskab i veteranrækken. Kaffe og rundstykker undervejs fyldte depoterne hos spillerne ,og det var således en flok veloplagte spillere, der kunne gå til omklædning i Thurø hallen.

De 4 kredsvindere var ud over OKS, B1909, Otterup og Holluf Pile, og lodtrækningen havde maget det således, at OKS skulle møde Holluf Pile i semifinalen.

Som ventet gravede modstanderen sig på det nærmeste ned i forsvaret og overlod initiativet til OKSerne, der havde problemer med at åbne det kompakte forsvar. Det lykkedes dog efter 25 minutter alligevel for OKS at bringe sig foran, da Michael Rasmussen headede et indlæg på tværs i feltet til en helt fri Søren Brokmose, der headede bolden i mål til føring. Der skulle dog kun gå 2 minutter inden Holluf Pile havde bragt balance i regnskabet, da de efter hjørnespark udlignede.

Kampen fandt dog sin vinder i 2. halveg, da Jacob Harder fik scoret efter at have rundet målmanden og sikkert trillede bolden i mål.

Således var OKS klar til finalen, hvor modstanderen var B1909, der havde vundet 5 – 2 i deres semifinale.

Finalen var, igen med OKS som den dominerende part, og kun en fremragende målmand hos de røde holdt B1909 inde i kampen. At B1909 dog var en farlig modstander, fik man beviset på midt i første halveg, hvor et frispark endte på stolpen hos OKS målmand Henrik Schjødt. Returbolden gik retur i feltet, hvor Søren Brokmose var først over bolden. Brokmose var dog så uheldig, at hans bortspark strøg direkte i mål til B1909 føring på 1 – 0!

Halvegen gik til ende med 1 – 0 føring til B1909 på trods af mange OKS chancer.

2. halveg blev et langt stomløb mod B1909`s mål, men deres målmand fortsatte takterne fra 1. halveg og forhindrede længe udligningen. Han måtte dog bøje sig, da Allan ”lal” Nielsen tog chancen og flugtede bolden i kassen fra 21 meter. Et flot mål af den elegante midtbanespiller.

OKS forsøgte at afgøre kampen, men der blev brændt på det skammeligste, og derfor endte kampen 1 – 1.

Således skulle der straffesparkskonkurrence til for at afgøre finalen:

Hvert hold udvalgte 5 spillere, og da stillingen herefter var 3 – 3, skulle der fortsættes med at skyde, til ét af holdene brændte. Da Henrik Schjødt med en feberredning reddede B1909`s 8. forsøg, var det op til Søren Brokmose at skyde sejren hjem til de rød/hvide. ”Brok” svigtede da heller ikke, og dermed var sejren hjemme til Per Eske og hans mandskab.

Efterfølgende var det en lykkelig Søren Brokmose, der dedikerede sin afgørende scoring til 8.B på Odense Friskole. –” Det er en dejlig klasse, og jeg ved de under mig denne scoring” berettede matchvinderen.

Efterfølgende mødtes alle 4 hold i klubhuset, hvor der var varm biksemad og kølige fadøl.

Alle 4 hold fik medaljer som kredsvindere, og OKS anfører Sven Harder fik overrakt den flotte pokal, der således får lov at blive stående endnu 1 år i klubhuset på Østerbæksvej.

Truppen til finalestævnet var følgende:

Henrik Schjødt, Jan Schjødt, Lars Kølbæk, Jes Fechtenburg, Søren Brokmose, Michael Rasmussen, Sven Harder, Allan Nielsen, Henrik Madsen, Henrik Kromann, Jacob Harder, Paul Fraulo, Claus Bentsen, Niels Boller, Lars Jest, Lars Gersing, Henrik Kleiner, Troels Hald, Per Eske, Niels Keinicke og Micki Hoff, 

OKS.DK ønsker tillykke med titlen.

 

OKS DS Hold - Næste Kamp

oks
O K S
oks
Middelfart

 

Stadion: OKSON Park
Dato: 19 / 5 / 2012
Tid: 15:00

OKS Øvrige Sponsorer

Please update your Flash Player to view content.
dansbo.jpg

Who's Online

Vi har 15 gæster online

OKS.dk Statistik


Visits today:102
Max.daily visits:1123
Visits in this month:4729
Visits in previous month:9378
Visits total:600242