Danish Dutch English French German Greek Italian Portuguese Serbian Spanish Turkish
Stort interviev med Bo Sundahl
Mandag, 22. november 2010 00:00    PDF Udskriv Email

OKS Senior Afgående DS træner Bo Sundahl, har været en tur i den varme stol, hvor han efter 6 år som cheftræner i OKS kommer ind på fortiden, men også fremtiden i OKS.

Efter 6 år i cheftræner stolen har Bo Sundahl nu overladt tøjlerne til Thomas Thorhøj.

Oks.dk har fået en snak med den afgående træner om hans tid i OKS og om fremtiden for OKS og ham selv personligt.

Vi slutter efterårssæsonen som nr. 5. Er du tilfreds med dit sidste 1/2 år i trænerstolen?

- Ja det var meget tilfredsstillende. Ikke så meget 5. pladsen i sig selv men mere måden at det er sket på. Holdet er vokset støt og roligt og jeg synes det er fuldt fortjent at vi ligger hvor vi gør.

Dine forventninger til holdets præstation i foråret 2011?

- Hvis holdet ellers bliver forskånet for uheld, så kan jeg ikke se nogen grund til, at de ikke kan fortsætte de gode takter og blande sig i top 6. OKS er stort set intakt og at vi er gået på vinterferie med stor optimisme i truppen. Det er et godt udgangspunkt for kontinuitet til foråret.

- Af vi skifter trænerteam har ingen betydning i den sammenhæng - tværtimod. Thorhøj og Poulsen kender kældertruppen godt og kommer med frisk energi til at gøre en forskel fra trænerside.

Du har været 6 år i cheftræner stolen. Hvordan oplever du udviklingen gennem årene?

- Vil mene at vi har været igennem 2 udviklingsfaser i OKS. De første 3½ år drejede det sig meget om at udvikle et bæredygtigt koncept og skabe en identitet, hvor vi kunne differenciere os fra de andre Odense klubber. Det er ikke sikkert at alle husker det mere, men jeg vil mene at OKS var foregangsmænd på serie niveau med initiativer som kollektive goder, løbende internet opdateringer, spiller profiler, introduktionsfolder, ungdoms fanklub osv. Samtidig fik vi justeret attituden og værdisættet omkring førsteholdet så rammerne havde et mere elitært udgangspunkt.. Mindes nogle interessante "kulturkampe" i klubben efterhånden som øllene forsvandt fra omkædningsrummet, torsdagshyggen blev begrænset, spillere blev udfordret på deres omgangstone osv osv.

- Efter oprykning til DS mødte vi lidt muren i forhold til vores evner og setup. Nu stod vi pludselig overfor hold som havde et gear mere end os og som måske havde 4-8 tidligere divisionsspillere på holdet. I denne fase har udviklingen i høj grad drejet sig om hele tiden at forfine konceptet og finde ekstra procenter fremfor at opfinde nye sjove tiltag. Det er måske i denne periode at OKS for alvor har vist sin styrke, idet man har stået sammen i medgang og modgang.

Hvad har været henholdsvis det letteste / sværeste vedr. træner gerningen i OKS?

- Det letteste har været at motivere sig gennem så mange år. Livet i kældertruppen og den familieagtige stemning i hele klubben gør at man gerne giver lidt mere af sig selv til helheden.

- Det sværeste har klart været logistikken og baneforholdene. Det er i perioder en pæn udfordring at sikre fornuftige træningsrammer pga rigtig mange hold i OKS, få baner og vejrets luner.

Var det svært at træffe beslutningen om at stoppe som træner?

- Nej beslutningen var taget 90% inden jeg sagde ja til sæson 2010. Det slider at være bundhold og vi måtte arbejde hårdt for at overleve hh kval.rækken og første sæson i DS. Masterplanen var derfor at slutte af med a-træner uddannelsen og aflevere OKS i DS efter 2010. En plan som heldigvis lykkedes til sidst - med en god blanding arbejdsomhed og held.

Hvad er dine fodboldmæssige fremtidsplaner?

- Vi (familien) har lovet os selv at vi ikke siger ja til noget førend vi har prøvet at have en hverdag der ikke er presset på logistikken. På kort sigt regner jeg med at hjælpe til hos u13/u10 piger i BM, scoute kampe for Thorhøj & Poulsen og spille lidt oldboys i OKS. Om det så bliver seniortræner, U10 pige træner, sportschef eller noget helt andet efterfølgende må tiden vise.

Hvorledes ser du udviklingen i OKS i de kommende år?

- Facinerende og skræmmende. Klubben har et kæmpe potentiale med suveræn lokation, godt opland, stærk ungdomsafdeling, en velfungerende DS trup og mange potentielt stærke OKS'ere i kulissen. F.eks. kan jeg pege på mindst en håndfuld eks OKS'ere som i dag sidder i ledende stillinger i erhvervslivet. Kunne man aktivere denne talentmasse på alle niveauer, så kan OKS bliver Odense's næste seriøse divisionsklub. På den anden side så må vi erkende at faciliteter og baneforhold på ingen måde står mål med kravene til moderne elitefodbold, så OKS's udvikling er meget afhængig af en modernisering af faciliteterne.

Som afslutning på oks.dk`s samtale med Sundahl fik han ” 10 hurtige fra hoften ”

Bedste spiller du har trænet i OKS?

  • Peter Nielsen (nu Næsby)

Mest larmende tilskuer på OKSon Park?

  • Terrassen (når dommeren dømmer mod OKS).

Flotteste mål med dig på træner bænken?

  • Jens Mikkel Frølunde -2006. Snyder modstander tæt ved sidelinien, går ind i banen, laver tunnel på den næste modstander og banker bolden op i det lange hjørne fra kanten af feltet.

Dine bedste sejre?

  • 16/9 2006 Marienlyst - OKS 1-4 (Satte BM af i oprykningskampen).
  • 19/4 2008 OKS - Marienlyst 2-1 (Historisk høj dramatisk kamp på Okson Park).
  • 21/6 2008 OKS - Frem Sakskøbing 3-2 (Kulmination på en forrykt ½ sæson).

Dine værste nederlag?

  • 3/10 2009 Birkerød - OKS 6-0
  • 19/6 2010 Rishøj - OKS 9-0
  • DBU's afgørelse vedrørende B1913's brug af ulovlige spillere.

De Seje OKSer?

  • Kanon aktiv i OKS. Hyggeligt med de unge drenge og piger som har fulgt holdet tæt siden lanceringen. Håber at nogen får overskud til relancere De Seje Okser til de seneste generationer.

Klingenbjerg?

  • Seriøs, loyal og god kammerat.

Sjællandsk komplex?

  • Hader djævleøen.

OKSon Park?

  • Fremtidens frygtede hjemmebane i DS og divisionerne.

Du er Tottenham fan?

  • Har aldrig været og bliver aldrig ( Arsenal red. ).

 

Oks.dk siger tak for snakken og håber at vi i fremtiden får lejlighed til at opleve den dygtige træner i en eventuel ny rolle for OKSerne!

 

OKS DS Hold - Næste Kamp

oks
O K S
oks
Middelfart

 

Stadion: OKSON Park
Dato: 19 / 5 / 2012
Tid: 15:00

OKS Øvrige Sponsorer

Please update your Flash Player to view content.
odense-nedbry.jpg

Who's Online

Vi har 15 gæster online

OKS.dk Statistik


Visits today:101
Max.daily visits:1123
Visits in this month:4728
Visits in previous month:9378
Visits total:600241