Menu

Referat bestyrelsesmøde 9. april 2014

02. maj 2015 kl. 16:21

REFERAT AF BESTYRELSESMØDE

9. APRIL 2014

 

Mødt: Bestyrelsen – afbud fra Klavs og Henrik

Dagsorden blev behandlet således:

1. Godkendelse af referat

Referat fra seneste bestyrelsesmøde blev godkendt og underskrevet.

2. Orientering

Senior: Vi har i går afholdt arrangement med CL på Cafe PitStop med flot fremmøde på tværs af alle seniorhold. Alle seniorhold er nu kommet i kamp, og der har været en del nye spillere under OKS fanerne. AS har desværre tabt de 2 første turneringskampe. Kældertruppen er udvidet, og består nu af ca. 30 spillere. Som vanligt har der også her været udskiftninger. Det er dog dejligt at se en del af Kromanns drenge (årgang 95) tilbage på OKSon Park. Kældertruppen har nu 6 spillere fra årgang 95, selvom de først bliver senior fra sommerferien.

Møder mv.: Mai har deltaget i SIKO`s repræsentantskabsmøde som forløb godt, og deltager i den kommende tid i generalforsamling i Alliancen.

Ungdom: Vi har i weekenden haft besøg af 24 svenske U11 drenge med ledere. De var glade for besøget, og det har været en fin oplevelse for alle. Fynske medier har henvendt sig og tilbudt gratis holdfoto. Henning Pedersen står for planlægningen. U11, U13 og U14 skal til Nørhalne Cup her i foråret, mens U12 tager til Brøndby Cup til sommer. U11B MANGLER AKUT EN HJÆLPETRÆNER.

FA: indbydelse er sendt ud og tilmelding i gang. Tilmeldingen indtil nu ligner sidste år.

Diverse: Vi får inden længe bogen om Richard Møller til salg i Caféen.

3. Økonomi

Foråret er på vej !, og det samme er kontingentindbetalingerne. De nye elektroniske holdkort gør det nemmere for klubben at finde kontingent ”syndere”. Vi er alle medlem af foreningen OKS, og skal selvfølgelig betale kontingent. Likviditeten er som forventet god på denne tid af året. Med undtagelse af uforudsete vedligeholdelsesudgifter på ejendom/anlæg følger vi budgettet.

4. Informationer fra og til inspektør

Palle er kommet godt i gang og har travlt. Palle har gudskelov fået stor hjælp af en del frivillige – Tusind tak for det. Alternativt var vi ikke kommet i gang til tiden. Mai giver info til Palle vedrørende ting til dagsorden på bestyrelsesmøderne.

5. Igangsatte opgaver

Klavs har styr på sine opgaver, og er klar på næste bestyrelsesmøde. Mai er i gang med sponsoroplæg sammen med Tietgenskolen. Måltavle og elskab er repareret. Omklædning 6 og 7 er klar. TV er opsat i Caféen, og grillen virker igen. Måltavlen og gitter i Café bliver lavet i denne uge.

6. Behandling af post og mails

Mai modtager en del. Mai har ansvaret for at sende videre – primært post fra DBU, hvoraf den øvrige bestyrelse har modtaget en del.

7. Eventuelt

Lasse forespurgte om indløb til kampe med AS. Det skal vi have på plads til alle hjemmekampe. Mai tager kontakt til Jimmy/Peter.

Næste møde er onsdag den 14. maj 2014 kl. 18.30 (Husk spisning og penge)