Menu

OKS har mistet en kammerat

image
Henrik Kleiner
15. december 2018 kl. 09:58
Cim R. Christensen er gået bort

Onsdag den 12. december fik vi i OKS en meget kedelig besked om, at Cim Reinholdt Christensen var gået bort efter længere tids sygdom.

Cim var født i 1961, og var far til hans 2 elskede piger.

Cim har igennem mange år været ungdomstræner i OKS, og var ved sin bortgang ansat i U11 årgangen. Han gik all inn på sin trænergerning og børnene på alle hans hold i årenes løb, elskede ham for hans engagement, og som den person han var. 

Cim var altid meget hjælpsom. Han var helt sin egen, men han havde et stort netværk på OKS og talte gerne med alle, store som små.

Cim var altid fuld af gode ideer og tillod ofte sig selv at drømme stort og fantastisk om fremtiden. Han var en meget vidende person. Især samfundsforhold havde hans store interesse. Han kunne godt lide at samtale, og han var altid parat med et godt råd.

Vi vil savne Cim for hans gode humør og friske bemærkninger.

Æret være hans minde.

 

 

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungerer, med de giver også info om hvordan du bruger vores hjememside, så vi kan forbedre den for både dig og for andre. Cookie på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden accepterer du vores brug af cookies.
Luk