Menu

Strukturændring i ungdomsafdelingen

image Philip Frikke-Schmidt er ny mand i OKS
Henrik Kleiner
13. februar 2019 kl. 12:54
Philip Frikke-Schmidt ansat som ungdomsudvikler

For at styrke ungdomsafdelingen, har bestyrelsen besluttet en strukturændring. Afdelingen deles op i 4 hovedgrupper, der vil være 4 – 8 år, 9 – 12 år, 13 – 17 år samt en pigegruppe, som får hver sin gruppeleder som bindeled til ungdomsudvikleren og de enkelte årgange.

Der er i denne forbindelse oprettet en ny stilling, kaldet ”Ungdomsudvikler”.  

En af udviklerens primære arbejdsopgaver bliver at videreføre "Det fede fodboldmiljø for alle" i tæt samarbejde med Rene Lindhardt og Allan Jensen, der i efteråret tog hul på den spændende opgave. 

Formand Klavs Larsen udtaler:

-" Det er bestyrelsens ønske, at få en endnu stærkere organisation og struktur omkring arbejdet med de mange unge medlemmer vi har i klubben og med Philip har vi fundet en person som i den grad ved, hvordan sådan en opgave skal håndteres. Han kommer med en enorm erfaring blandt andet fra BSV. Et væsentligt element i den nye funktion er videreførelsen af "Det fede fodboldmiljø for alle" i tæt samarbejde med Rene og Allan. Her bliver Philips kompetencer helt sikkert en gevinst for både vores mange trænere og naturligvis medlemmerne ".

Philip Frikke-Schmidt er 43 år gammel. Han har 2 børn, der begge spiller i OKS på henholdsvis U7 pige og U10 drenge.

Philip er adopteret fra Etiopien og opvokset i København. Som voksen har han også boet i Vejle og Fredericia.

Som aktiv spillede han i B1903.

Philip har UEFAs A-licens og tog i 2017 DBUs kursuset ”Talent – ID & Scouting" og i 2018 kurset ”Innovative Sport Management”.

Seneste træneropgave var i 2018, hvor han var på Færøerne hos B68.

Trænerkarrieren har budt på opgaver i Nordsjælland, T+Træner og sportschef i BSV, Sportschef- og træner i Kalundborg, U17 træner i Slagelse.  

Vi fik en kort kommentar fra Philip:

-” Jeg glæder mig rigtig meget til at blive en del af OKS og at komme i gang med opgaverne i klubben. Jeg ser ekstremt meget frem til samarbejdet med de mange dygtige trænere- og ledere i klubben samt naturligvis være med til at skabe end endnu bedre klub gennem et stærkt og motiverende træningsmiljø for alle klubbens medlemmer ”.

Vi byder Philip hjertelig velkommen og håber I vil tage godt imod ham.

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungerer, med de giver også info om hvordan du bruger vores hjememside, så vi kan forbedre den for både dig og for andre. Cookie på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden accepterer du vores brug af cookies.
Luk