Menu

Generalforsamling afholdt

image Hannah Holm Mikkelsen fra U 15 / 16 afdelingen blev årets pigespiller. Hendes hold var med til at fejre hende.
Henrik Kleiner
18. marts 2019 kl. 12:30
OKS er i god gænge organisatorisk og økonomisk

Onsdag aften i uge 11 afholdt OKS generalforsamling i klubhuset på Østerbæksvej.

Kl. 19.00 bød Formand Klavs Larsen velkommen. Før end det egentlig møde startede blev der holdt taler og uddelt gaver til Årets OKSe, Årets seniorspiller og Årets ungdoms spiller på henholdsvis pige og drengesiden. Nederst i nærværende artikel kan du se billeder fra kåringerne.

Punkt 1 på dagsordenen var valg af dirigent og igen i år blev Henrik Kleiner valgt.

Her efter gik vi over til beretninger, hvor først bestyrelsesmedlem Allan Jensen gennemgik beretningen fra ungdoms afdelingen. Her efter fik Klavs Larsen ordet til formandens beretning. Begge beretninger kunne i øvrigt følges på storskærmen med billeder og stikord, hvilket var med til at give godt overblik for tilhørerne. Forsamlingen godkendte begge beretninger enstemmigt.

Punkt 3 var økonomi, hvor Rune Dalsgaard gennemgik klubbens økonomi. Dalsgaard kunne blandt andet berette, at der i 2018 kom over 1 million kroner ind i kontingenter og hvor restancen blot var på blot 2000,- Ligeledes kunne bestyrelsen endnu engang berette om driftoverskud efter henlæggelser til fremtidige renovationer. Forsamlingen kvitterede med at godkende økonomien med applaus.

Der var ingen indkomne forslag under punkt 4.

Punkt 5 var valg. Klavs Larsen blev genvalgt som formand for en ny 2 årig periode. Der var ligeledes genvalg til Michael Johansen, Michael Mai og Rune Dalsgaard.

Mads Eskesen udgik efter eget ønske 1 år før hans periode udløb. Der blev ikke valgt nogen til at afløse Mads og bestyrelsen kører videre med 7 medlemmer, hvilket er indenfor vedtægter der fordrer at bestyrelsen består af 7-9 medlemmer.

Bestyrelsen i OKS består derfor af Klavs Larsen, Michael Johansen, Michael Mai, Rune Dalsgaard, Henrik Foverskov Madsen, Allan Jensen og Carsten Hansen.

Aftenens sidste punkt var eventuelt. Old Boys formand Henrik Kleiner takkede for det gode samarbejde der er mellem de 2 bestyrelser. Der var ingen yderligere kommentarer og formanden tog ordet for sammen med forsamlingen at lukke mødet ved at udråbe et trefoldigt leve for OKS.

Billede: Kasper Martinsen (tv) blev Årets OKSe. Michael Mai fra bestyrelsen ønsker tillykke!


Billede: Marcus Linnet fra U14 afdelingen blev årets ungdoms spiller på drengesiden. Allan Jensen fra bestyrelsen ønsker tillykke.

  

Billede: Matias Just fra 1. senior blev kåret som årets seniorspiller. Michael Mai ønsker tillykke

 

Billede: Hannah Holm Henriksen blev årets ungdoms spiller på pigesiden. Allan Jensen fra bestyrelsen ønsker tillykke.

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungerer, med de giver også info om hvordan du bruger vores hjememside, så vi kan forbedre den for både dig og for andre. Cookie på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden accepterer du vores brug af cookies.
Luk