Menu

Serie 2 og U19 er også startet

image Jens Johansen er med til ØB Cup. Foto af Kurt Bebe
Henrik Kleiner
31. juli 2017 kl. 21:08
ØB Cup tirsdag kl. 18.00

Dennis Hjort, Thomas Semrau og Josef Sedighi Hansen, trænertrio for Serie 2 og U19 holdene i OKS beretter om stor tilslutning til opstarts træningen, hvor der bliver arbejdet benhårdt fysisk. Holdet startede træningen onsdag d. 19. juli og har således været i gang i små 14 dage.

Tirsdag aften skal Serie 2 holdet så i kamp for første gang, når de deltager i den traditionsrige ØB Cup, der som altid afvikles i uge 31. OKS er kommet i pulje med Chang (S.1), Glamsbjerg (Nedrykker til Serie 1 fra AS) og Næsby (AS). En stærk pulje der vil teste de unge OKSer hårdt.

Cheftræner Dennis Hjort melder om 7 nye spillere, der prøver til i OKS. 4 af disse er med til ØB Cup ligesom der er udtaget 2 U19 spillere. Første kamp spilles kl. 18.00.  

Oks.dk fik en kommentar fra Dennis Hjort omkring opstarten

-” Vi glæder os til at komme i gang med den næste fase af opstarten. Vi har trænet fem gange og alle gangene med det fysiske i fokus. Vi har set mere end 30 spillere hidtil, heraf en del U19 spillere. Drengene har arbejdet hårdt og vi har fået et rigtigt godt førstehåndsindtryk.” fortæller træneren inden han fortsætter

-” Nu starter næste fase. ØB Cup er en sportslig stor udfordring. Vi er eneste deltagende serie 2 hold, men da vores sæsonmål er en hurtig tilbagevenden til serie 1, er det sundt med et godt match. Trænerteamet har besluttet at give alle minimum 50 procent af spilletiden ved ØB Cup. Vi håber at gøre en god sportslig figur, men først og fremmest deltager vi i stævnet for at få nogle fodboldkilometer i benene - så derfor denne beslutning. Vi oplever en god bredde og stor kvalitet og den glæder vi os nu til at opleve i praksis i kampe. ”

Som nævnt spiller OKS første kamp kl. 18.00. Det er på ØBs anlæg på Arkonavej.

Vel mødt.

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungerer, med de giver også info om hvordan du bruger vores hjememside, så vi kan forbedre den for både dig og for andre. Cookie på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden accepterer du vores brug af cookies.
Luk