Menu

Serie 2 i topopgør mod Marslev

image Thomas Semrau (forest) og Dennis Hjort er trænere for Serie 2 holdet sammen med Josef Sedighi Hansen.
Henrik Kleiner
26. oktober 2017 kl. 17:39
Lørdag kl. 14.00 på OKSon Park

Efterårets sidste kamp står for døren for Serie 2 holdet, når de lørdag eftermiddag kl. 14.00 spiller mod Marslev på OKSon Park.

Kampen er et vaskeægte topopgør, idet holdene er placeret som henholdsvis nr. 1 og 2 i rækken, hvilket som bekendt er de pladser der giver oprykning til Serie 1, når turneringen slutter til juni måned 2018.

Marslev er ubesejrede i sæsonens hidtidige første 10 kampe. 9 sejre og 1 uafgjort kamp har bragt holdet til tops i rækken med 28 point.

OKS er som nævnt på 2. pladsen. Holdet har 24 point. En sejr til de rød / hvide vil derfor gøre kampen om 1. pladsen utrolig lige og spændende, når turneringens 2. halvdel sparkes igang til april måned.

Cheftræner Dennis Hjort melder om god stemning i truppen, hvor holdet glæder sig til at måle sig med rækkens hidtil bedste hold.

OKS gør lidt ekstra ud af omgivelserne til kampen, der afvikles på vores ikoniske stadionbane i OKSon Park. Vi tænder op i grillen og der vil være mulighed for at købe kolde fadøl og sodavand.

Vi håber at mange tilskuere vil dukke op og støtte Serie 2 holdet i deres forsøg på at holde fast i vores nuværende topplacering.

Det er på OKSon Park. Det er lørdag eftermiddag kl. 14.00

Vel mødt.

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungerer, med de giver også info om hvordan du bruger vores hjememside, så vi kan forbedre den for både dig og for andre. Cookie på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden accepterer du vores brug af cookies.
Luk