Menu

Serie 2 vinder over Nyborg

image Nyborg blev besejret med 1 - 0 onsdag aften. Foto af Bo Holst Sørensen
Henrik Kleiner
14. juni 2018 kl. 08:14
Oprykningen kan sikres fredag aften på OKSon Park

Serie 2 holdet spillede onsdag aften mod Nyborg og vandt med 1 - 0 på et energimål af Mads Mikkelsen (se nedenstående billeder) i 2. halvleg.

Kampen blev entydigt domineret af OKS, der skabte mange chancer, men manglede skarpheden. Bedst i erindringen var en firdobbelt chance, hvor stolpe, overligger, markspiller og til sidst målmanden reddede for Nyborg. Helt vildt! 

Med sejren er holdet nu meget tæt på at tage oprykningen til Serie 1. Der mangler 2 kampe og der kræves blot 1 point. 

Første chance for at tage oprykningen kommer allerede fredag aften kl. 18.45, hvor vi hjemme på OKSon Park tager mod Åsum IF.

Vi håber at mange af klubbens medlemmer og andre godtfolk har lyst til at komme på OKSon Park og støtte træner Ronni Schwartz, hans stab og spillerne i deres bestræbelser for oprykningen. 

Det er fredag kl. 18.45 på OKSon Park

Billede 1:

Mads Mikkelsen har erobret bolden på egen halvdel og er nået frem til feltet, hvor der lægges an til skud

Billede 2: Bolden går i mål

Billede 3: Jacob H Rasmussen spillede en god kamp på midtbanen   

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungerer, med de giver også info om hvordan du bruger vores hjememside, så vi kan forbedre den for både dig og for andre. Cookie på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden accepterer du vores brug af cookies.
Luk