Menu

Serie 1 holdet møder Søndersø

image Mads Egmose er med på Serie 1 holdet. Her i flot stil, da OKS besejrede rækkens daværende nr. 1 Aarup i sidste hjemmekamp for 10 dage siden. Foto af Bo Holst Sørensen
Henrik Kleiner
22. maj 2019 kl. 09:49
Onsdag kl. 18.45 i OKSon Park

OKS` næstbedste senior mandskab er, som er oprykker til Serie 1, i gang med en flot sæson. Holdet er for nuværende placeret på 4. pladsen og er 7 point efter en oprykningsplads til Albaniserien. Det skal tilføjes at vi i forhold til de foranliggende hold har en kamp i hånden og dermed kan reducere afstanden til 4 point til 2. pladsen hvis denne vindes. Der resterer 6 (7 for OKS) spillerunder, så meget kan nå at ske endnu!

Holdet trænes af Ronny Schwartz, der har Josef S Hansen og Jesper A Olesen som assistenttrænere.

Onsdag aften er der mulighed for at se holdet i aktion, når Søndersø kommer på besøg i OKSon Park. Holdet fra Nordfyn er på rækkens 10. plads med 33 point efter 11 sejre og 13 nederlag. Således er det enten/eller med de blåblusede gæster, der endnu ikke har spillet uafgjort i årets foreløbige 23 kampe.

Det er onsdag aften kl. 18.45 i OKSon Park.

Vel mødt.

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungerer, med de giver også info om hvordan du bruger vores hjememside, så vi kan forbedre den for både dig og for andre. Cookie på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden accepterer du vores brug af cookies.
Luk