Menu

OKS taber til Hedensted

image Niklas Folke skyder over mål i det 10. minut ved stillingen 0 - 0. Foto af Bo H Sørensen
Henrik Kleiner
05. oktober 2020 kl. 12:35
Skarpheden til forskel

OKS startede det velspillede opgør bedst og havde meget store chancer for at bringe sig foran i kampens indledning. Da vi forsømte det, viste et godt spillende Hedensted og via 2 scoringer i det 18. og 24. minut fik de kampen over på deres præmisser.

Kampdata:

Hedensted vs. OKS 3 – 0 (2 – 0)

1 – 0 Mathias Friis (18)
2 – 0 Mikkel Thisgaard (24)
3 – 0 Mikkel Thisgaard (62)

Tilskuere:150

OKS started kampen bedst og fra begyndelsen blev der skabt store muligheder for scoring. Største tilbud kom til Niklas Folke, der helt blank for mål sparkede bolden over i stedet for ind i kassen (se billede). Retfærdigvis skal det skrives, at den unge back spillede en fremragende kamp og dermed fortsatte sin fine udvikling, hvor han har erobret en stamplads på holdet.

Efterfølgende var der flere gode muligheder men manglende snert i afslutningerne kombineret med en dygtig målmand i værternes mål holdt OKS fra scoring.

Og så gik det som det oftest går når det ene hold forsømmer at score i deres gode periode. Hedensted slog kontra i det 18. minut og Mathias Friis svigtede ikke den gode mulighed og scorede sikkert.

OKS fortsatte det gode spil og kom frem til en masse fri- & hjørnespark. Således også i det 24. minut, men desværre resulterede dette i at målmanden greb bolden og startede en hurtig omstilling, hvor de grønblusede endte med at være i et overtal 3 mod 2. Skarpheden var skræmmende og værterne scorede sikkert ved Mikkel Thisgaard.

Spillet fortsatte og det var en fornøjelse at opleve to gode hold, der kombinerede og gik efter at skabe målchancer konstant. Fremragende underholdning på det hyggelige stadion, hvor ca 150 mennesker plus en 5 – 6 hunde var mødt frem på den blæsende efterårsdag.

Pause.

Fra 2 . halvleg start var det OKS der havde bolden mest og vi kom da også frem til en masse dødbolde og flere gode chancer for mål. Vi forsømte dog at være resolutte i afslutningerne og ofte løb chancerne ud i sandet eller der ikke var kraft nok i skuddene, så målmanden relativt nemt nok kunne redde.

Hedensted trak sig lidt længere tilbage på banen og levede på omstillinger og i det 62. minut kom den tidlige afgørelse, da Mikkel Thisgaard afsluttede sikkert tæt foran mål efter endnu et fremragende kontraangreb af de grønblusede.

OKS gav ikke op, men kæmpede flot videre, men til stadighed manglede vi den sidste koldblodighed i afslutningerne og kampen løb til ende.

3 – 0 til værterne og det var såmænd fortjent nok selvom meget kunne have set anderledes ud, havde vi taget vores muligheder i kampens første 20 minutter.

Næste kamp for OKS er på lørdag, hvor vi får besøg af Varde. Mere herom senere.

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungerer, med de giver også info om hvordan du bruger vores hjememside, så vi kan forbedre den for både dig og for andre. Cookie på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden accepterer du vores brug af cookies.
Luk