Menu

OKS møder B1913

image
Henrik Kleiner
15. september 2020 kl. 08:40
Tirsdag kl. 17.30 på Campus

Tirsdag, sidst på eftermiddagen, spiller DS holdet turneringskamp vs. vores blå lokalrivaler fra B1913. Opgøret er fremrykket fra november måned.

Således bliver opgøret det 3. mellem de to klubber inden for blot en måned. Først mødtes vi i pokalturneringen, hvor OKS vandt med 2 – 1. Siden fulgte turneringskampen på OKSon Park hvor resultatet blev 0 – 0. Det tegner derfor til endnu et jævnbyrdigt opgør tirsdag aften.

B1913 kommer ind til opgøret med weekendens flotte sejr over Varde i bagagen. De Blå fra det sydøstlige Odense ligger nr. 2 i rækken med 10 point.

OKS tabte fredagens opgør mod Marienlyst med 4 – 2 og er placeret på rækkens 6. plads med fem point på kontoen. Desværre er vi hårdt ramt af skader og afbud og kampen mod Marienlyst øgede blot denne liste. Vi lover dog at vi kommer til Campus Road med 16 dygtige spillere, der vil kæmpe for at få point med hjem til Østerbæksvej.

På grund af efterårets komme og det deraf følgende tidlige mørke, er der allerede kampstart kl. 17.30.

Vel mødt!

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungerer, med de giver også info om hvordan du bruger vores hjememside, så vi kan forbedre den for både dig og for andre. Cookie på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden accepterer du vores brug af cookies.
Luk