Menu

Søndagskamp på Ærø

image OKS offensiven har været stærkt spillende i sæsonen. Foto af Kurt Bebe.
Henrik Kleiner
14. oktober 2017 kl. 11:50
AS holdet møder Marstal I.F.

As holdet møder Marstal I.F.

OKS skal forsøge at komme tilbage på sejrskurs, når holdet søndag tager færgen til Ærø, for at møde Marstal I.F. i en kamp i Albaniseriens 11. spillerunde. OKS fik nemlig sæsonens blot 2. nederlag i sidste weekends opgør vs. Krarup/Espe.

Marstal er altid en svær modstander og specielt når holdet spiller hjemme på Ærø skal der noget specielt til for at få 3 point med hjem. Ikke nok med at Marstal spiller god fodbold, så bliver holdet altid bakket talstærkt op på hjemmebanen af engagerede og højtråbende tilskuere. Når man så tillægger de lidt uvante rejseoplevelser med færgetur etc. Så har man opskriften på en svær kamp for alle gæster. Det gælder også for OKS.

OKS spillerne er nærmest tvunget til sejr, hvis vi skal holde snor i Otterup, der synes ustoppelige i toppen af rækken. Vi har selv haft en fin efterårssæson, hvilket sidste weekends nederlag ikke kan spolere indtrykket af. Vi scorer mange mål i en sprudlende offensiv og mål vil vi ganske givet også score mod Marstal. Spørgsmålet må derfor være, om vi kan minimere antallet af personlige fejl og dermed holde Marstal fra at score. Det er i hvert fald planen og med genkomne Rune Dalsgaard, der er tilbage efter skade, ser det lyst ud for OKS defensiven.

De 14 spillere der sejler til Ærø er:

Adam Pedersen, Mads Eskesen, Rune Dalsgaard, Jeppe Grønborg, Andreas Bebe, Mathias Just, Jacob Rasmussen, Christian Klingenberg, Mats Schønberg, Anis Cengic, Jakob Mønster, Lasse Søndergaard, Malte Kiellberg og Nicolai Just.

Det er søndag kl. 14.45 på Marstal Stadion.

Vel mødt.

Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungerer, med de giver også info om hvordan du bruger vores hjememside, så vi kan forbedre den for både dig og for andre. Cookie på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden accepterer du vores brug af cookies.
Luk