Danish Dutch English French German Greek Italian Portuguese Serbian Spanish Turkish

OKS Online Shop

FA Øvrige Sponsorer

Please update your Flash Player to view content.
Academy Nyheder 2011
Om lidt bli'r her stille
Skrevet af Torsten Bargholt    Søndag, 03. Juli 2011 13:47    PDF Udskriv Email

FA 2011 er slut for denne gang. Altid lidt vemodig, men til gengæld kan vi så glæde os til uge 27 i 2012. Helt præcis mandag den 2. Juli 2012 kl. 9.00 slår OKS dørene op for FA 2012.
3 varme, 1 våd og en halv-kold . Sådan kan dagene deles ind i denne uge. Det må da siges at være godt. FA er ikke just kendt for at have dårligt vejr, så den våde dag må da siges at være lidt atypisk. Næste år håber vi på 5 dage med tørt og ikke alt for varmt vejr!!
At kunne læse ud fra de ansigter og reaktioner, der var fra børn og forældre, da vi tog afsked med hinanden, må man da sige, at FA igen har været en succes. Succeskriterierne kan jo svinge meget fra barn til barn, men hvis man har haft en sjov uge med masser af fodbold, venskaber, smil og lærdom, kan ingen være utilfredse.
Men kan jo sætte sig ned og fundere over, hvorfor 150 børn og 35 voksne vælger at bruge en uge af deres sommerferie på at spille fodbold. Men det har naturligvis noget at gøre med, at bolden er verdens bedste stykke legetøj, og at man aldrig bliver træt af at lege med bolden…… sådan er det og sådan skal det blive ved med at være.
Nu er det som sagt slut for i år. Den sidste oprydning og den sidste evaluering venter. På lederfronten bliver der som nævn et skifte, da Henrik Pedersen efter et fantastisk stykke arbejde gennem 6 år har valgt at overlade pladsen til Torsten Bargholt.
Herfra skal der lyde et tusind tak til Henrik for at være den, han er, og for at have gjort et kæmpe stykke arbejde for at sætte OKS FA på verdenskortet. Det kan vi ikke takke ham nok for.

 
OKS FA 2011 dag 4
Skrevet af Torsten    Torsdag, 30. juni 2011 17:24    PDF Udskriv Email

oks

Så skal jeg da love for, at vi vejrmæssigt kom HELT ned på jorden i dag.
Efter 3 dage med varme og høj solskin valgte vejrguderne at give os en ordentlig sjasker i dag.
Vi vidste det godt, men alle håbede, at meteorologerne havde taget fejl.
Men det er åbenbart kun, når det er i forbindelse med at love godt vejr,
at de tager fejl og ikke, når de har lovet regn. Men alle tog regnvejret i stiv arm.
Et par grupper trodsede vejret og trænede så godt som muligt i regnvejret
mens resten henlagde træningen til diverse haller.
 
Tak til Munkebjergskole, Kragsbjergskolen og Ejbyskolen for at give os mulighed for at muntre os indendøre.
I morgen er det så sidste dag for FA 2011. Altid vemodigt, men holder vi alle humøret oppe en dag mere,
vil vi kunne sige, at det har været en fantastisk uge.I forbindelse med afslutningen bliver der tændt op i grillen, således man fra kl 14.30 kan købe grillpølser og grillspyd.
Vi håber, at så mange forældre, bedsteforældre, naboer og andet godtfolk vil bakke op om dette grillarrangement
og derved være med til at give FA 2011 en god afslutning.

 
OKS FA 2011 dag 3
Skrevet af Torsten    Onsdag, 29. juni 2011 18:03    PDF Udskriv Email

oks

Varme, varme og atter varme.

 

Trediedagen af FA er gået ganske godt. Der er tegn på træthed hos alle, men jeg synes, at alle går til træning med krum hals og med en begejstring, som ikke er set før. Vi har i dag været så heldige, at Børge har fotograferet alle holdene. Der vil senere blive meldt ud, hvordan disse billleder samt det stor gruppefoto fra i tirsdags kan købes.

I morgen har meteorologerne meldt regn. Lidt svært at forestille sig, men sørg alligevel for at have godt humør og skiftetøj med. Det er meget vigtigt!!

Selvom der stadig er et par dage tilbage til fredag, vil vi alligevel gøre opmærksom på, at der på denne dag vil være mulighed for at købe grill-pølser og grill-spyd på OKS, når FA 2011 er slut. Men slutningen vil vi ikke tale om endnu!

 

TB 

 
OKS FA 2011 dag 2
Skrevet af Torsten    Tirsdag, 28. juni 2011 21:47    PDF Udskriv Email

Varme og fodbold på FA

Endnu en varm dag på fodboldskolen i OKS.

Det er en god fornemmelse at se, at der stadig er højt humør, engagement og arbejdsomhed på trods af varme og sol det meste af dagen. I morgen skal vi alle huske, at vi skal fotograferes i grupperne. Børge kommer og foreviger os alle, og det er naturligvis noget, vi glæder os til. Husk i denne anledning at tage akademitøjet med.

Ellers er akademiet gået rigtigt godt - ingen er kommmet til skade, hvis man da lige ser bort fra diverse røde nakker, ben og hoveder. Men dette kan da altid forhindres med solcreme. Der er gudskelov heller ingen, der har fået for lidt vand. Grupperne er rigtigt gode til at holde drikkepauser.

Så efter 2 dage er der stadig højt og varmt humør på OKS FA 2011.

TB

 
OKS FA 2011 godt fra start
Skrevet af Torsten    Mandag, 27. juni 2011 21:45    PDF Udskriv Email

Mandag den 27. juni gik startskuddet til årets fodboldakademi. 150 forventningsfulde spillere, 25 forventningsfulde trænere, en forventningsfuld skoleleder og et forventningsfuldt køkkenpersonale skød starten igang kl 9 i morges. 11 grupper af både piger og drenge trænede løs til kl. 15, hvor kræfterne efter en dag i høj solskin gjorde træningen både sjov og hård.

Indgangsvinklen for de mange fodboldspillere er meget forskellige. Nogle kommer for at forbedre deres fordboldspil, nogle kommer for at have en uge, hvor de kan være samme og andre kommer for at knytte venskaber. Uanset forudsætninger og baggrund er det vigtigt for FA, at alle på skolen får en uge, de aldrig vil glemme. Og det er naturligvis noget, som trænerne vil gøre, hvad de kan for at opfylde.

Vi vil de første 3 dage være velsignet med godt vejr, mens det ikke ser ret godt i torsdag og fredag. Men vi håber, at meteorologerne tager fejl og giver os varme de sidste dage.. uanset hvad skal vi nok klare os igennem hele ugen med højt humør og glæde.

TB

 


Side 1 ud af 3