Danish Dutch English French German Greek Italian Portuguese Serbian Spanish Turkish

OKS Online Shop

FA Hovedsponsorer

Please update your Flash Player to view content.

FA Øvrige Sponsorer

Please update your Flash Player to view content.
Academy Nyheder 2012
Stadig pladser til FA-2012
Skrevet af Torsten Bargholt    Onsdag, 09. maj 2012 20:47    PDF Udskriv Email

I sidste uge lukkede dele af tilmeldingen til årets Football-Academy, og da tallet blev gjort op, var der tilmeldt 124 fodboldspillere til årets højdepunkt.  Jeg er meget tilfreds med dette tal og i særdeleshed har jeg noteret mig, at der er 18, der har tilmeldt sig målmandstræningen. Det ser ud til, at denne mulighed er kommet for at blive.

Jeg vil på denne side gerne takke alle, der har tilmeldt sig, og i løbet af 3 uger vil jeg lægge de enkelte grupper med trænere ud på oks.dk, så man kan se hvem, man skal være sammen med i den første uge i juli.

Jeg vil ligeledes sende nyhedsmail ud til deltagerne med diverse oplysninger. Alt i alt tegner det til at blive en god uge for alle. Jeg har været i forbindelse med de højere magter op til flere gange og talt med Marie Marie Marolle om at flyve opad! Så skal vi ikke satse på, at det bliver godt vejr i ugen.

Sidder der nogle, der IKKE har fået sig tilmeldt, kan man stadig nå det. Dog har vi den 2. maj lukket for muligheden for tilkøb af tøjpakke. Men man skal ikke fortvivle: der er stadig ledige pladser.......

 

/Torsten Bargholt,

FA-leder

 
2 dage tilbage
Skrevet af Torsten Bargholt    Mandag, 30. april 2012 15:54    PDF Udskriv Email

Så er det ved at være den 2. maj, hvor en ny skæringsdato for FA-2012 oprunder.

Det er nemlig på denne dato, at vi lukker for tilmeldingen med tøjpakke til årets acedemy.

Der er stadig pladser ledige, så hvis I vil med på skolen i år og samtidig have tøjpakke, er der 2 dage tilbage til at få dette gjort.

Vi er over 100 deltager allerede nu, så vi kan kun se frem mod uge 27.

 

Med akademisk hilsen

 

Torsten Bargholt

 
Hold da op hvor det går
Skrevet af Torsten Bargholt    Onsdag, 11. april 2012 12:19    PDF Udskriv Email

Nu er der gået 14 dage, efter åbningen af billetsalget fandt sted i OKS' klubhus.

På nuværende tidspunkt er der solgt 85 billetter til dette års FA. Det er rart at se, at der er stor opbakning til projektet. Der er stadig billetter at få og jeg håber, at man stadig løbende tilmelder sig, således vi kan blive lige så mange, som vi plejer.

Jeg kan ikke garantere, at vejret bliver godt, men jeg kan garantere, at både leder, trænere og hjælpere glæder sig meget til mandag den 2. juli 2012.

Det nye tiltag med målmandstræning er også gået over al forventning. Ud af 85 deltagere har 13 meldt sig til den daglige målmandstræning - det er rigtig flot, og jeg har stor glæde over at sige, at tiltaget vil blive gennemført.

Den 2. maj 2012 lukker vi for tilmeldingen med tøjpakke til FA-2012. Dvs. efter denne dato vil det ikke være muligt at bestille tøjpakken, og jeg håber naturligvis, at man respekterer dette.

Slutteligt vil jeg håbe, at der stadig sidder en del derude, der har planer om at tilmelde sig, og jeg vil se frem til at modtage disse...


TB/FA-leder

 
Så er det dagen før dagen
Skrevet af Torsten Bargholt    Søndag, 25. marts 2012 10:00    PDF Udskriv Email

Om 2 dage - ca. 48 timer - åbner vi for billetsalget for FA-2012.

Måneders planlægning er slut!! Vi er klar til at tage imod bestillinger til dette års FA.

Fra tirsdag den 27. marts til onsdag den 2. maj kan man købe billet i klubhuset på Østerbæksvej. Det plejer at være en festdag for alle, og jeg glæder mig meget til denne dag. Vi hejser flaget og gør klar i klubhuset til at tage imod bestillingerne.

Alle medlemmer i OKS fra årgang 1997 - 2004 har fået en flot brochure tilsendt, og derfor skulle såvel deltagere, trænere, ledere, forældre, børn og andet godtfolk være helt klar til tilmeldingen på tirsdag.

I den anledning vil kantinen være åben, således at man kan købe en kop kaffe eller en sodavand, og der vil være mulighed for en snak med såvel trænere som skoleleder.

Fat kuglepennen og udfyld tilmeldingssedlen og kom i klubhuset tirsdag den 27. marts kl. 17.00 - 19.00.

Der er også mulighed for at tilmelde sig online under FOOTBALL ACEDEMY på OKS.DK

VI SES.

Hilsen

Torsten Bargholt,
FA-leder


PS. Der har indsneget sig en fejl i brochuren. Der mangler feltet: "jeg vil gerne modtage målmandstræning i løbet af ugen". Har man lyst til at være målmand i løbet af ugen og få en times træning i denne sportsgren hver dag, skal man bare nævne det, når man tilmelder sig.... eller skrive det på tilmeldingsblanketten.

 
Tøjpakke og information
Skrevet af TB    Fredag, 17. februar 2012 12:35    PDF Udskriv Email

oksSå er det tid til opdatering for fodboldskolen:

Den opmærksomme læser vil erfare, at der er sket lidt under football-academy på hjemmesiden.

Der er nu links, således man kan se hvilke trænere, der pt. har meldt sig under fanerne, man kan se tøjpakken for årets academy og nu kan man også læse lidt om, hvordan det planlægningen skrider frem.

På nuværende tidspunkt er ca. 20 trænere klar til fodboldskolen ud af de 26, der skal bruges. Disse trænere vil i løbet af foråret deltage i møder og kurser, således de er klar til at træne jeres børn i sommerferien. Jeg er sikker på, at trænerne glæder sig lige så meget, som børnene gør. Det er vigtigt, at alle får en lille værktøjskasse med, så alle børn får en kæmpe oplevelse i uge 27.

I løbet af en uges tid vil årets FA-folder blive trykt og distribueret. Giver denne anledning til spørgsmål, er man meget velkommen til at kontakte mig. I denne folder får I information om skolen og der er ligeledes en tilmeldingsblanket, som I skal bruge, når I skal have jeres barn tilmeldt til skolen. Man kan også tilmelde sig via nettet, når vi åbner for billetsalget den 27. marts kl. 17.00.

I kan ligeledes på www.oks.dk se årets tøjpakke. Vi har i år været lidt utraditionelle i vort farvevalg – men er på ingen måde gået på kompromis med kvalitet.
Sidste år var der nogle problemer med reklametryk på trøjerne. Disse skulle meget gerne være elimineret i år.
Ydermere vil der blive opsat en gine med tøjet på i klubhuset.

Men jeg ser frem til at modtage en masse tilmeldinger tirsdag den 27. marts i klubhuset.
Endnu engang skal jeg pointere, at 2. maj er sidste tilmeldingsfrist.


Med sportslig hilsen

Torsten Bargholt
FA-leder.

 


Side 1 ud af 2