|
Remis i vinterkulden
|
|
Mandag, 06. februar 2012 11:37 |
|
|
|
|
|
Lørdagens træningskamp mod SFB blev afviklet i bidende kulde på sydfynboernes kunstgræsbane, der virkede velplejet og i god stand. Kampen blev en lidt blandet affære, hvor holdene dominerede hver sin halveg. SFB startede bedst og kom foran med 1 - 0 efter ca. 15 minutters spil. Genkomne Jesper Kildegaard i målet reddede ellers fremragende i situationen, men han måtte erkende at SFB angriberen var først på riposten og sikkert bragte hjemmeholdet foran. På trods af flere gode Svendborg forsøg, men også fine chancer til OKSerne, blev der ikke scoret mere i 1.halveg og SFB førte således 1 - 0. I hele 2. halveg svingede OKS taktstokken og holdets større og bedre fysik blev mere og mere udtalt efterhånden som halvegen skred frem. Den naturlige udligning kom da også og det var altid farlige Anders Fønss, der blev noteret for scoringen.
OKS gik hårdt efter sejren og der var mange flotte præstationer. Bland andet kom Bakery Bojang ind og præsterede rigtig godt og var et yderst spændende bekendtskab.
Kampen gik til ende og på trods af rigtig mange OKS chancer forblev stillingen 1 - 1. Et resultat der med neutrale øjne var passende idet holdene havde 1 halveg hver. Desværre måtte Jacob Bramming køre hjem fra Svendborg med en skade, da han var uheldig at få en fibersprægning. Thomas Thorhøj udtalte til oks.dk efter kampen - " Det var en ok kamp. Vi var ikke helt klar fra start, men til gengæld sætter vi os tungt på 2. halveg. Alt i alt en fornuftig kamp, hvor vi fik set en del spillere i aktion og samtidig fik god fysisk træning." vurderede træneren.
|