| OKS møder topholdet
|
| Fredag, 18. maj 2012 11:02 |
 |
 |
 |
|
| Lørdag eftermiddag indbydes der til kamp i DS kreds 2, når topholdet Middelfart kommer på besøg på OKSon Park. Kampen er vigtig for begge mandskaber, idet OKS har hårdt brug for point i bundstriden, mens gæsterne med en sejr, kan sikre sig oprykning til 2. division. Middelfart har haft en fremragende sæson og vil ganske givet sikre sig oprykning til 2. division, uanset hvorledes det går i kampen mod OKS. Der er stadig 5 spillerunder tilbage, hvor holdet blot skal have èn sejr før end champagnepropperne kan springe. Middelfart scorer masser af mål og samtidig har de en solid defensiv, anført af stærke Steffen Algren, der noget overraskende skiftede anfører jobbet i FC Fyn ud med lavere placerede Middelfart i den forgangne vinterpause.
Det var dog ikke den eneste oprustning vestfynboerne lavede. Nicklas Berg og Anders Lagoni, henholdsvis stærk målmand og topscorer i OKS i efterårets kampe, skiftede som bekendt også den rød/hvide trøje ud med Middelfarts blå. Spændende bliver det med gensynet til de 2 spillere. OKS led en hård skæbne i sidste weekends kamp mod Haderslev, hvor vi burde have haft 3 point med hjem. Det lykkedes som bekendt ikke og vi kan nu konstatere, at vi for alvor er involveret i kampen om at undgå nedrykningskampen, som 5. sidste pladsen betyder.
Som vanligt er der skader og afbud i truppen, men Thorhøj melder om 14 parate spillere, der vil kæmpe en vis legemsdel ud af bukserne, for at sikre vitale point. Disse er: Jesper Kildegaard, Thomas Dalsgaard, Rune Dalsgaard, Erik Larsen, Mads Eskesen, Mersad Spahic, Volker Martinez, Martin Skovly, Søren Thomsen, Kristian Eg, Daniel Hansen, Josef Sedighi Hansen, Jacob Bramming og Jacob Christensen. Der er kampstart på OKSon Park lørdag kl. 15.00 og der er gratis entre! |
|
|
| Gratis adgang
|
| Tirsdag, 15. maj 2012 15:16 |
 |
 |
 |
|
| Vores 1. senior har brug for støtte i kampen om at blive i Danmarksserien.
Holdet skal møde rækkens tophold Middelfart, som med en sejr kan rykke op i 2. div. hvis Ringsted samtidig sætter point til.
For at få så megen støtte til holdet som muligt opfordre vi alle medlemmer af OKS til at møde op til kampen på lørdag, som starter kl. 15.00.
Kom gerne lidt før, så spillerne kan mærke støtten allerede inden kampstart.
For at skabe stemningen vil der til denne kamp være gratis adgang for alle medlemmer af OKS og alle undgomsspillere kan tage deres forældre gratis med ind også.
Med disse ord opfordre jeg hermed alle OKS’ere til at komme og støtte holdet så de kan få de 3 point og dermed også øge muligheden for at spille i Danmarksserien næste sæson.
Kenneth Kyed - seniorudvalget |
|
| Ærgerligt nederlag i Haderslev
|
|
Skrevet af Kleiner
Mandag, 14. maj 2012 13:07 |
 |
 |
 |
|
| Lørdag eftermiddag måtte DS holdet indkassere et nedelag til Haderslev, da sønderjyderne gjorde det slemme ved os og scorede dybt inde i overtiden. OKS burde have haft point med hjem til OKSon Park, men må nu istedet kontatere at vi nu er indraget i bundstriden efter at flere konkurrenter sejrede i den forgangne spillerunde.
1. halveg var med OKS i føresædet. Vindforholdene på den forblæste bane 12 gjorde det svært for holdene at spille seværdigt fodbold, men alligevel var det som nævns OKS der brugte bolden bedst. Der skulle da heller ikke gå mere end 16 minutter førend føringen kom. Et indlæg fra venstre headede Daniel Hansen retur ind foran mål, hvor en fremstormende Søren Thomsen kunne bringe OKS fortjent foran.
Resten af halvegen var med OKS i kontrol. Hjemmeholdet havde svært ved at spille sig helt igennem til chancer. Desværre måtte Thorhøj efter ca. 30 minutters spil udskifte en skadet Erik Larsen.
Halvegen gik til ende og stillingen var 1 - 0 til OKS.
I 2. halveg kom værterne bedre med og kampen var nu helt lige. Det var dog OKSerne der fik en stor chance for at øge føringen, men desværre gik forsøget fra Søren Thomsen snært forbi det lange hjørne.
Istedet fik Haderslev udlignet efter hjørnespark, hvor markeringerne svigtede, og derfor kunne den tidligere OKS spiller, Anders Rasmussen pande bolden ind bag en prisgivet Jesper Kildegaard. 1 - 1.
Næste store chance gik til OKS og Daniel Hansen, der smart tog bolden ned vendte rundt og flugtede bolden forbi målmanden. Mange troede bolden inde, men desværre strøg bolden lige udenom.
Med blot 1 minut tilbage af kampen troede OKS at føringsmålet var en realitet efter at Daniel Hansen forlængede et hjørnespark hen til Rune Dalsgaard, der headede bolden i mål. Desværre vinkedede linievogteren, til stor overraskelse for OKSerne, for offside og kampens ellers dygtige dommer valgte at følge hans medhjælper og således stadig 1 - 1 på den ikke eksisterende måltavle.
Frustrationerne for OKS skulle dog blive endnu større, da værterne 3 minutter inde i overtiden udnyttede en løs chance og sparkede sig i front med 2 - 1. OKS nåede faktisk at få endnu en stor mulighed for udligning efter endnu et hjørnespark, men igen gik bolden tæt uden om målet.
Således endte kampen med en hjemmesejr til Haderslev. Et resultat der sagtens kunne have været anderledes, havde OKS haft marginalerne på deres side, specielt i minuttet omkring det annulerede mål / sejrsmålet.
Dagens skribent noterede gode OKS præstationer af Søren Thomsen, Daniel Hansen og anfører Marc Christensen.
Næste kamp for OKS er på lørdag, hvor vi hjemme på OKSon Park møder topholdet Middelfart. Der er kampstart kl. 15.00. |
|
| Lørdag middag kører DS-holdet mod det sønderjyske, nærmere bestemt Haderslev, hvor der skal spilles et opgør i danmarksseriens kreds 2.
Haderslev er placeret under nedrykningsstregen, men har vist støt stigende form i forårets kampe. Således har holdet vundet de sidste 2 kampe, hvor så stærke modstandere som FC Sydvest og Ringsted er blevet besejret. Meget flot af de lyseblå Haderslevspillere. Rygterne vil vide. at jyderne har fået mere rutine ind på holdet til at støtte de unge talentfulde spillere, der hele tiden har været omkring mandskabet. Et mix, der har vist sig som en succes for Haderslevholdet.
OKS er også inde i en resultatmæssig god periode, idet vi ikke har tabt i de sidste 4 kampe, inklusiv pokalkamp. Senest blev det til en sejr over et velspillende Kolding mandskab i en kamp, hvor OKS viste kynisme og afgjorde kampen med 2 flotte mål.
Desværre er 4 spillere ude til lørdagens kamp med sygdom eller skader. De 4 er Jacob Bramming, Kristian Eg, Jacob Christensen og Josef Hansen. Det betyder at Thomas Thorhøj og Peter Rask har følgende spillere med til Haderslev:
Jesper Kildegaard, Thomas Dalsgaard, Rune Dalsgaard, Erik Larsen, Mads Eskesen, Marc Christensen, Volker Martinez, Kristian Jørgensen, Daniel Hansen, Søren Thomsen, Martin Skovly, Mersad Spahic, Søren Stubkjær og Frederik Moseby.
Der er kampstart i Haderslev kl. 12.00 |
|
| 3 point på kontoen
|
| Lørdag, 05. maj 2012 21:22 |
 |
 |
 |
|
| For 4. kamp i streg, inklusive midtugens pokalkamp, kunne OKSerne forlade banen uden at have tabt og denne gang var vi så dygtige, at alle 3 point kom ind på kontoen, efter en hjemmesejr over Kolding, der leverede flot, men ineffektivt spil på OKSon Park, mens OKS og specielt dagens fødselar, Søren Farmer Thomsen, viste effektivitet med 2 scoringer, der afgjorde kampen til hjemmeholdets fordel. Der var spillet blot 6 minutter, da Søren Thomsen første gang lynede. En løs bold i feltet fik lov at hoppe et par gange, uden at forsvarerne fik clearet bolden. Farmeren kom derfor først på bolden og han scorede sikkert med et hårdt fladt skud uden chance for Koldings keeper. 1 - 0! Efterfølgende var det gæsterne, der var mest i boldbesiddelse, men det var sjældent holdet kom frem til mere end et par halve chancer, som Kildegaard i OKS-målet tog sig af, uden de store dikkedarer. Tættest på kom Kolding efter ca. en halv times spil, da en indkastkombination snød OKS spilleren og pludselig var gæsteangriberen totalt fri foran målet. Heldigvis, for OKS, gik hans hårde skud i sidenettet og OKS slap dermed med skrækken. I den anden målende kom OKS frem til en del gode indlæg og flere gange var der optræk til udbygning af føringen, men gæsternes dygtige målmand reddede i denne periode sit hold fra at komme yderligere bagud. Flotteste aktion vel sagtens Volker Martinez' hårde langskud, der blev parreret flot! Kampens kompetente dommer fløjtede herefter til pause med 1 - 0 blinkende på måltavlen. 2. halveg var også en lige affære, hvor OKS levede på gode omstillinger, mens Kolding forsøgte at sætte et pres ind for at skaffe udligningen. Det var dog som om, at OKS havde godt styr på de unge gæster, der nipsede lige vel rigeligt i deres boldomgang. Pænt spil, men uden brod og dybde på den sidste trediedel af banen. I stedet var det OKS, der viste kynisme efter en god omstilling. Opspil i venstre angrebsside og efterfølgende aflevering til Søren Thomsen på kanten af feltet i højre side. Forsvarsspilleren, der i dagens kamp spillede på midtbanen, takkede for det fine opspil og han kanonerede bolden ind til 2 - 0 føring. Søren Thomsen, der iøvrigt havde fødselsdag, gav således sig selv en flot gave, med de2 flotte mål. Der var spillet ca. 75 minutter. OKS koncentrede sig i de resterende minutter om at forsvare sejren hjem. Holdet trak sig langt tilbage på banen og overlod initiativet til gæsterne, der forsøgte at skabe chancen for at komme tilbage i kampen. Man skulle dog hen til kampens døende minutter, inden mulighederne for alvor opstod. Heldigvis viste Jesper Kildegaard i OKS målet i den periode hvilken dygtig og reaktionsstærk målmand, han er. Specielt i en enkelt situation, hvor angriberen var alene igennem og afsluttede hårdt og højt i målet, præsterede keeperen en redning i høj klasse. 2 minutter inde i dommerens tillægstid var Kildegaard dog prisgivet, da et indlæg fra højre side fandt vej ind i det lille felt, hvor en Koldingangriber blot skulle sætte en inderside på og dermed var der reduceret til 2 - 1. Der blev spillet yderligere 2 mnutter, uden at det for alvor brændte på foran Kildegaard og dommeren fløjtede af med en 2 - 1 sejr til de rød/hvid stribede OKSere. Således gik det til at OKS for 4. kamp i streg forlod banen uden nederlag. Sejren og de 3 point er af vital betydning, da vi dermed har fuld kontakt til de øvrige midterhold og samtidig fik lagt yderligere pres på DMI, der ikke spillede i denne weekend, da deres kamp mod Næsby er rykket frem til en hverdagskamp. Dagens spiller for OKS blev ganske fortjent dagens fødselar, Søren Farmer Thomsen, der ud over sine 2 scoringer, leverede en et jætte indsats på midtbanen. Herudover var der gode præstationer af midtbanespiller Volker Martinez og målmand Jesper Kildegaard, der leverede sin bedste kamp for OKSerne siden hans genkomst til Østerbæksvej i denne vinter. Næste kamp for OKS er på lørdag, hvor vi skal til Haderslev. Der er allerede kampstart kl. 12.00 i det Sønderjyske!
|
|
|
|