Menu

U13 med flotte indplaceringer til foråret

image
Philip Frikke-Schmidt
28. november 2019 kl. 17:33
OKS tildelt wildcard til den højeste række i landet
DBU har på baggrund af U13 årgangens flotte resultater valgt at tildele OKS et wildcard til den højst mulige række vest for Storebælt, Liga 1. Ligeledes har DBU belønnet 2. Holdets flotte resultater med indplacering i Liga 3 i foråret 2020.

Det gør at begge hold fremover skal spille 11-mands fodbold fremfor 8-mands som de har spillet hidtil.

Helt grundlæggende er det hele en udløber af det store og flotte stykke arbejde der er lagt i HELE årgangen over flere år. Der er +50 spillere på årgangen og niveauet på årgangen er virkelig flot over hele linjen.

Drengene træner fortsat 3 gange ugentligt. 5-6 spillere er eller har været indeover DBU’s U13 talenttræninger. Aktuelt er 4 spillere blevet udvalgt til næste U13 samling i begyndelsen af december. Nyd det drenge.

Vi vil altså i U13 afdelingen kunne tilbyde fodbold på højest mulige niveau i forårs sæsonen, hvilket vi som klub naturligvis er glade for og stolte af.

Potentielt nye spillere bedes rette henvendelse til, Martin Rasmussen på martin@mrsalg.dk, såfremt man kunne have interesse i at blive en del af OKS’ stærke årgang.