Menu

Ærgerligt nederlag til OKS U13 Liga 2

image
Claus Mathiesen
19. august 2019 kl. 14:19

OKS U13 Drenge Liga 2 (2007)

OKS vs Erritsø GIF: 1 - 2

Lørdag den 17. august kl. 16.00

 

Erritsø GIF gæstede OKSon park lørdag den 17. august – til en god og velspillet kamp mellem to stærke mandskaber.

Hvis vi blot ser bort fra de første 10 minutter af kampen, så spillede OKS en fremragende kamp og havde spillemæssigt måske fortjent det ene point.

Men det var altså gæsterne, der kom bedst fra start mod et meget passivt OKS hold. Erritsø lagde fra start af et stort pres på OKS, og det var OKS tilsyneladende ikke helt klar på. 3 minutter spillet og første scoring af Erritsø fra en realitet.

5 minutter efter var den gal igen. Et boldtab på midten af banen bliver hurtigt udnyttet til en kontra. Et indlæg fra højre rammer desværre en OKS-fod og bringer Erritsø foran 2-0.

Det var lidt af en mavepuster for OKS-drengene, og tanken om at lide et af de større nederlag strejfede sikkert manges tanker. OKS havde dog heldigvis andre planer, og de fik så småt styr på modstanderen og deres spil begyndte at tage form.

Og godt spil var der masser af. OKS var mere eller mindre spilstyrende resten af halvlegen. Men Erritsø var et stærkt fysisk og ganske velspillende mandskab, så selvom OKS havde bolden mest, så havde de vanskeligt ved at finde plads i Erritsøs defensiv.

Trods hårdt pres og mange gode kombinationer udeblev målet for OKS og måtte gå til pausen bagud 2-0.

OKS kom ind til anden halvleg med samme energi og masser af spil. OKS turde have bolden og fik udfordret Erritsø. Men de manglede lige den sidste aflevering for at lykkedes med at score. Lige indtil OKS’ Daniel Mizrachi-Hansen tog sagen i egen hånd, efter 39 minutters spil, med et par snævre driblinger plantede en solid tå på bolden og sendte den i netmaskerne til en reducering til 1-2.

OKS pressede på for endnu en scoring, men Erritsø formåede at holde stand og havde held med at bryde de ellers gode kombinationer og løb fra OKS. Med 10 minutter igen begyndte OKS at hænge lidt i rækkerne, og Erritsø kom igen længere frem på banen.

Kampen bølgede lidt frem og tilbage mellem de to hold, og det var nok Erritsø, der var tættere på 3-1 end at OKS kom på 2-2.

Der kom ikke flere scoringer i en ellers ganske underholdende kamp, og Erritsø kunne hive sejren hjem og 3 point på kontoen.

 

Tak for en god kamp og tillykke med sejren til Erritsø, og tak til alle de fremmødte for opbakningen.