Menu

Prøvetræning- & forløb i andre klubber

OKS retningslinjer for prøvetræning- & forløb i andre klubber

Ønsker andre klubber at invitere OKS ungdomsspillere i forløb, til prøvetræninger og lignende forud for evt. tilbud om klubskifte, er politikken i OKS at:

 

Vi er altid åbne for at give vores medlemmer muligheden for at prøve sig af i større klubber - og især i licensklubber.

Klubber på samme niveau som OKS synes vi som udgangspunkt ikke, det giver mening at lave prøveforløb i. I sådanne tilfælde må spilleren vælge om man vil blive i OKS eller skifte til en anden klub. HUSK: spillere er ALTID velkomne “tilbage” i OKS efter at have prøvet sig af i andre klubber.

 

OKS vil gerne medvirke til at sende spillere i prøveforløb med udgangspunkt i at:

  • Træningen-/forløbet ligger udenfor turneringssæsonen.
  • Aktiviteten ikke går ud over aktiviteter i OKS-regi eller at dette i det mindste aftales mellem OKS og den forespørgende klub.
  • Jule-, påske og sommerferie o.l. er eksempelvis, at betragte som perioder udenfor turneringsfodbolden.
  • At al kommunikation indledningsvis går rette vej, mellem klubberne og aldrig direkte til trænere på årgangen eller spillere/forældrene.
  • Enhver aktivitet har en slut-dato inkl. et evalueringsmøde med OKS og spiller-/forældre som deltager.

Ovenstående retningslinjer tilgodeser at vi i OKS:

  • Beskytter vores frivillige trænere- og ledere for unødig uro i spiller- og forældregruppen
  • Skaber mindst mulig “støj på linjen” imellem spillerne på en årgang i vores eget miljø
  • Sikrer at spillere- og forældres fokus hele tiden er det rette sted hos ALLE i truppen/årgangen

 

For yderligere info og- eller ønske om prøvetræning- eller forløb med OKS medlemmer kontakt da:

Philip Frikke-Schmidt på mail og/eller ungdomsformand, Ole Dyrhøj på mail.