Menu

Nyeste forskning

Tidlig specialisering, store træningsmængder i en tidlig alder og øget fokus på resultater er ikke hensigtsmæssig!

Træningskvalitet, glæde, fællesskab og en legende tilgang til fodbold er vigtigere end resultater og store træningsmængder på kort sigt!

Den nyeste internationale forskning indenfor Talentudvikling har identificeret følgende uhensigtsmæssige tendenser i børneidrætten i de seneste år, som vi i forskellig grad godt kan nikke genkendende til i OKS: 

  • Der sker en tidligere og tidligere specialisering (børn vælger kun at gå til én idræt)
  • Øgede træningsmængder i en tidlig alder
  • Øget fokus på at præstere i en tidlig alder (resultater) 

Ovenstående har ifølge forskningen følgende bekymrende konsekvenser:

  • Øget skadesfrekvens blandt børn og unge i idrætten
  • Øget udbrændthed blandt børn og unge i idrætten (for meget for tidligt)
  • Øget frafald fra børne- og ungdomsidrætten

I OKS tror vi derfor på, at kortsigtede ambitioner og jagt på resultater her og nu ikke skaber det bedste udviklings- og klubmiljø. I forhold til udviklingen af dygtige spillere er vores grundholdning fremover:

Så mange som muligt- I så lang tid som muligt - Med så stor kvalitet som muligt

Jo flere børn og unge vi kan holde engagerede og motiverede til at spille fodbold i OKS jo bedre. Børn og unge udvikler sig i forskelligt tempo fysisk, mentalt og modenhedsmæssig. Derfor vil vi give flest mulige børn gode oplevelser og læring med fodbolden. Så må tiden vise, hvem der bliver dygtige – det kan vi ikke sige noget entydigt om i de tidlige år, hvilket den internationale forskning i Talentudvikling understøtter.