Menu

FAQ - Spørgsmål og Svar

Er OKS en elite- eller breddeklub?

OKS er en fodboldklub for alle!

Uanset hvilket niveau man spiller på, hvilke ambitioner og drømme den enkelte spiller har, og hvilke færdigheder man har, så vil vi i OKS - efter bedste evne - give alle spillere den bedst mulige træning tilpasset den enkeltes niveau.

  

Man spiller på det hold man er blevet udtaget til

Ingen over klubben!

Når man spiller fodbold i OKS, spiller man på det hold, man er blevet udtaget til af trænerne. Bliver man som 1. holdspiller i en kamprunde af den ene eller anden grund ikke udtaget til at spille på 1. holdet, hjælper man naturligvis kammeraterne på hold 2. og gør sit bedste. Ingen spillere bliver bedre af ikke at spille.

 

Hvorfor træner 1. og 2. holdet sammen og 3. og 4. holdet sammen?

Vi tror på at fællesskab skaber mere glæde og motivation!

Alle hold på en årgang træner som udgangspunkt sammen på samme tidspunkt – men træningen organiseres så alle spillere træner på det niveau, der passer til den enkelte.

Desuden vil vi i OKS gerne fremover i højere grad end hidtil følge DBU´s tommelfingerregel for etablering af et udviklende og stimulerende fodboldmiljø – ’25-50-25’:

  • 25% af tiden bør spilleren udfordres af spillere under ens eget niveau
  • 50% af tiden bør spilleren udfordres af spillere på ens eget niveau
  • 25% af tiden bør spilleren udfordres af spillere over ens eget niveau

 

Prøvetræningsforløb i andre klubber – er det ok med OKS?

Alle spillere i OKS skal have mulighed for udvikling og gode oplevelser!

Vi prøver altid at lave de bedst mulige træningstilbud til den enkelte spiller i OKS. Og indimellem bliver vores spillere så dygtige, at de får lyst til at prøve talentet af i andre klubber eller bliver inviteret til prøvetræning i højere rangerende klubber. Dette vil vi naturligvis ikke forhindre, og vi vil sammen med de klubber, som kontakter os, spillerne og deres forældre arbejde hårdt på, at dette foregår på ordentlig vis.

Ender det med et klubskifte ønsker vi vores OKS-spiller ’Held og lykke på rejsen – vi glæder os til at følge dig fremover, og håber at se dig igen i OKS-trøjen på et senere tidspunkt!’